Loblied auf den Kaffee

NYBRÆNDTEN



O P S A N G

TIL KAFFENS PRIIS


og til velagtede fru Karis, thi hun sørger for rigelige Mængder af den velduftende Drik til vores Tirsdags-Samlinger i Krogen


Jeg tog min nytrukne Kaffee i Hænde
Sorgen forgik mig i Instituttets Krog
Tænkte paa Bønner, om de vare brænde
saadan at Kaffen kom rigtigt i Kog
:/: Følede Fryden, blev glad i min Geist
høit op fra den daglige Dont jeg blev heist! :/:

Jeg drak den Kop som mig Instituttet skjænkte
Drikke den samme, I som have Lyst!
Hver som oprigtigt mod Kaffekos tænkte
fylde med Duften sit bævende Bryst.
:/: Hev saa din Kaffe, din Kaffekop hev!
Føl Fryden, og nyd den, som Løn for dit Strev! :/:


Kaffan Koldkog



NB! Die Ähnlichkeit mit einem in Bergen nicht ganz unbekannten Lied ist kein Zufall, sondern ein Einfall (Vgl. Wankelmanns "edler Einfall und stille Genüsse")