|
Danmarks Evalueringsinstitut har
gennemført en evaluering af fysik i det almene gymnasium
i Danmark. Rapporten fra projektet, "Fysik i skolen - skolen
i fysik" blev offentliggjort i oktober 2001.
Evalueringen baserer sig på et betydelig dokumentationsgrundlag.
Herunder leverede de 15 udvalgte skoler, som deltog, omfattende
selvevalueringsrapporter i tre dele: En fra skolens fysiklærere,
en fra skolens ledelse og en fra en udvalgt gruppe af elever i fysik.
En af de mest interessante evalueringsbidrag har været elevernes
selvevalueringsrapporter, som bestod af tre fortællinger:
En fortælling om det gode ved fysik, en fortælling om
det dårlige ved fysik og en fortælling om, hvordan fysikfaget
og undervisningen burde være.
Elevfortællinger som metode i et evalueringsprojekt viste
sig at være meget frugtbart. Eleverne fik bearbejdet både
deres negative og deres positive syn på faget, og det er elevernes
"egne stemmer" som kommer frem i fortællingerne.
Gennem disse fortællinger viste mange elever en høj
grad af modenhed til at reflektere over fysikfaget og undervisningen
i skolen.
Carl Angell og Albert Chr. Paulsen har skrevet en rapport basert
på elevfortellingene. Det er i indledningen til denne tekst
refereret til tidligere undersøgelser, og dernæst taget
udgangspunkt i elevfortællingerne og derudfra givet en fremstilling
af, hvordan eleverne opfatter fysikfaget, hvordan de opfatter undervisningen
og de forskellige arbejdsformer, og hvordan de opfatter de forskellige
lærerroller. I afslutningen er der derudover en kort omtale
af det norske FUN projekt.
Rapporten er utgitt ved IMFUFA - Roskilde Universitetscenter -
Postboks 260 - DK 4000 Roskilde.
IMFUFA tekst nr. 413. ISSN 0106-6242.
Hele rapporten finner du her
(i pdf-format)
|