Kunsten at skabe og vedligeholde bibliotekfaglige miljøer

Om nordisk workshop på Universitetet i Tromsø den 11.-12. april 1994

Af Niels Windfeld Lund

Baggrund

På konferencen om biblioteksuddannelse og - biblioteksforskning i Tromsø, Norge i november 1993 blev Norsk Tidsskrift for Bibliotekforskning stiftet. Her blev det besluttet at placere redaktionen i Tromsø for at bidrage til opbygningen af et bibliotekfagligt miljø i Tromsø. Dernæst blev det bestemt, at man skulle søge at arrangere seminarer i forbindelse med udgivelsen af de enkelte numre.

Den 2. februar i år besluttede Institut for språk og litteratur ved Universitetet i Tromsø at påtage sig ansvaret for en kommende biblioteks- uddannelse/oprette faget informationskundskab. Den 11. april i år udkom det første nummer af Norsk Tidsskrift for Bibliotekforskning. På den baggrund arrangerede tidsskriftet i samarbejde med Universitetet i Tromsø en nordisk workshop den 11.-12. april i år på Universitetet i Tromsø om "kunsten at skabe og vedligeholde bibliotekfaglige miljøer". Den blev støttet af Nordisk forskeruddannelsesakademi, NorFA og Norges forskningsråd.

I Tromsø står man nu overfor den store udfordring at skulle bygge et bibliotekfagligt fagmiljø med forskning og uddannelse op fra grunden. Den hidtidige biblioteksuddannelse i Norge har ligesom i Danmark og Sverige været en professionsuddannelse uden forskningstilknytning. Der findes et bibliotekforskningsmiljø på BI i Oslo, men ellers er der bare et fåtal biblioteksfaglige for- skningsprojekter i gang uden en nærmere samordning. Den vil muligvis komme i forbindelse med planerne om et biblioteksforskningsprogram under Norges forskningsråd. I Finland og på Island har biblioteksfaget gennem mange år været et selvstændigt studium ved Universiteterne. I Sverige har man udover bibliotekshøgskolen i Borås gennem de sidste 10-20 år fået en række små biblioteksfaglige miljøer ved Universiteterne i Göteborg, Linköping, Lund og Stockholm. I Danmark har man siden 1973 haft en "filial" af Danmarks Biblioteksskole i Aalborg placeret i tilknytning til Aalborg Universitetscenter.

Man har i hele Norden en række små og relativ nye bibliotekfaglige miljøer, der både skal forholde sig til den praktiske biblioteksverden og være vel- fungerende studie- og forskningsmiljøer og del af universitetsverdenen. Det var disse miljøers erfaringer med at skabe og vedligeholde bi- blioteksfaglige miljøer, som var udgangspunktet for workshoppen. Der var således ikke tale om en workshop med fremlæggelse af forsknings- resultater, men en workshop omkring grundlaget og vilkårene for biblioteksfaglig forskning i Norden.

Workshoppen var organiseret omkring fire temaer: miljøernes historie, miljøernes fagprofil, forholdet mellem forskning og uddannelse og synliggørelse og samarbejde med andre fagmiljøer.

Til at indlede tema-diskussionerne var inviteret en række af pionerne fra fra nogle af de nyeste og/eller mindste miljøer i Norden. Der var således professor Sigrún Klara Hannesdottir fra Bókasafns- og upplysingsafrædi ved Universitetet i Reykjavik, Island; doktorand Lisbeth Björklund fra Liblab ved Universitetet i Linköping, Sverige; professor Lars Höglund fra Centrum for Biblioteks- och informationsvetenskap ved Universitetet i Göteborg, Sverige, præfekt Romulo Enmark fra Bibliotekshögskolan i Borås,Sverige og professor Vesa Kautto fra Institutionen for biblioteks- vetenskap och informatik ved Universitetet i Uleåborg, Finland og endelig lektor Anders Ørom fra Danmarks Biblioteksskoles afdeling i Ålborg, Danmark.

Der var engang ... om miljøernes historie

De havde allesammen en god historie at fortælle om hvordan de forskellige miljøer startede. På Island startede man i 1956 med undervisning i tilknytning til universitetsbiblioteket i katalogisering og manuskriptlæsning om lørdagen ! I 1964 begyndte man at uddanne kandidater og i de første mange år ved hjælp af timelærere. I 1976 blev Sigrún Klara Hannesdóttir ansat som den første heltidsansatte lærer og udgjorde i de første år miljøet i egen person. Det er stadigvæk et lille miljø, men nu har de også fået deres eget professorat og udgør et selvstændigt fag ved det samfundsvidenskabelige fakultet på universitetet i Reykjavik.

I 1973 startede Danmarks biblioteksskoles afdeling i Aalborg, men her var starten ganske anderledes end på Island. Den blev stærkt præget af den tids "trends". Som led i decentraliseringen af uddannelse og forskning blev den oprettet i Aalborg samtidig med oprettelsen af Aalborg Universitetscenter. Det var oprindelig tanken at den skulle være integreret i Universitetscenteret, men det blev aldrig realiseret. Men de pædagogiske tanker, som prægede de nye universitetscentre, kom også til at præge Aalborg-afdelingen. Det var således tværfaglighed, projektarbejde og aktionsforskning, det handlede om. Det passede fint sammen med at den nye lærergruppe var præget af unge samfundskritiske 68-er akademikere og at afdelingen fra starten alene havde ansvaret for uddannelse af bibliotekarer til folkebibliotekerne. På denne måde kom biblioteker- nes sociale og kulturelle aspekter til at stå stærkere i forhold til de faglige og teknologiske aspekter. Det blev ændret i 85, da en fælles uddannelse blev indført og siden da er den informationsvidenskabelige vinkling trådt stærkere frem, ikke mindst efter indførelsen af en overbygningsuddannelse i informationsvidenskab. Det store fælles engagement blandt lærere og studerende er efterhånden også afløst af mere individuelle projekter og samarbejde med andre institutioner i ind- og udland.

Ligesom den oprindelige tanke med Aalborg- afdelingen, så var det også et ønske fra Bi- bliotekshögskolan i Borås i Sverige, om at få en fod indenfor universitetsverdenen og dermed få igangsat en biblioteksforsk-ning, som i 1987 førte til oprettelsen af Centrum for Bibliotekforskning ved Göteborg Universitet. På den måde blev det nemlig muligt for biblioteksskolelærerne at koncentrere sig om det videnskabelige bib-lioteksstudier og ikke bekymre sig om grunduddannelsen og dens umiddelbare relevans i forhold til bibliotekspraksis.

Nogen lignende har indtil for nylig gjaldt for de to svenske biblioteks-forskningsmiljøer i Sverige, som blev oprettet i løbet af 70erne og 80erne, Inforsk i Umeå og Liblab i Linköping. De er udsprunget af henholdsvis sociologiske/medievidenskabelige og datavidenskabelige miljøer. De blev begge etableret ved hjælp af støtte fra den såkaldte Delegationen för teknisk och vetenskaplig informationsförsörjning i Sverige. De blev endvidere styrket i kraft af et nationalt forskningsprogram for biblioteks- og informationsvidenskabelig forskning, der blev sat i gang i 1988 af det svenske for- skningsråd. På den måde kom der rigtig gang i biblioteksrelevant forskning og opbygning af bibliotekfaglige miljøer med udgangspunkt i videnskabelig forskning. Inforsk og Liblab har nu eksisteret som forskningsmiljøer med doktorandprogrammer i 10-15 år og kan nu på dette grundlag begynde at planlægge grundud- dannelse i biblioteks- og informationsvidenskab.

Institutionen for biblioteks- och informationsvetenskap ved Universitetet i Uleåborg er det nyeste bibliotekfaglige miljø i Finland. En af de primære grunde for oprettelsen af miljøet i Uleåborg var manglen på uddannede bibliotekarer i den nordlige del af Finland. Her har man ligesom på andre finske universiteter fra starten, d.v.s. i 1988, både en forskning og grunduddannelse i biblioteksvidenskab. Men selvom biblioteks- og informationsvidenskab har været en akademisk disciplin i mange år i Finland, så er det alligevel svært at få tilknyttet lærere, herunder en professor, som har doktoreret i faget.

En fagprofil må man have!

I Linköping startede man Liblab-miljøet med en flot formuleret fagprofil omkring informationsteknologi som følge af miljøets tilknytning til Institut for datavetenskap ved Universitetet i Linköping. Den er så senere blevet omformuleret flere gange og udviklet sig i mere samfundsmæssig/ sociologisk retning i kraft af de forskere som gennem deres individuelle projekter har udviklet og vedligeholdt miljøet. Som Romulo Enmark anførte, så er fagprofil i sidste ende et spørgsmål om "det man gør". Selvom man fra starten kan have en flot fagprofil, så er det afgørende, hvad der praktisk kommer ud af arbejdet i miljøet. Det afhænger således i høj grad af hvem, som kommer til at arbejde i miljøet. Det gælder både forskere/lærere og forskerstuderende. I kraft af BDI-områdets "ung- dommelige" karakter, så er dets forskere ofte en blandet landhandel. Der er sociologer, etnologer, bibliotekarer, civilingeniører, dataloger, geologer m.m. Det betyder, at en ordentlig fagprofil ofte er et resultat af flere års hårdt arbejde og intense diskussioner.

Et af de centrale problemfelter i den forbindelse har været at forene behovet for "jordforbindelse" til bi- bliotekspraksis med behovet for en konsistent og videnskabelig acceptabel forskningsprofil. Dette teori-praksis dilemma er specielt kommet til udtryk i diskussioner omkring de centrale begreber i faget, "kernen" i faget. I såvel Aalborg som Borås/Gö- teborg har der været tendenser til modsætning mellem informationstilhængerne og kulturtilhænger- ne. Det har i mange tilfælde sammenhæng med udgangspunkt i forskellige bibliotekstyper, henholdsvis forskningsbiblioteker og folkebiblioteker og deraf følgende forskelle i hvad der er interessant at forske i.

For at overskride denne modsætning og finde frem til et fælles ståsted har man i Aalborg efterhånden fundet frem til at det hele, uanset bibliotekstype, handler om viden, kundskaber og dokumenter. I Borås/Göteborg har man valgt biblioteket som det overgribende begreb, der gør det muligt både at udforske BDI-feltet ud fra sociologiske, humanistiske og tekniske indfaldsvinkler og dermed sikre en fortsat tværfaglighed i BDI-forskningen.

Forskning og uddannelse hænger sammen, men hvordan?

Denne diskussion fører over i diskussionen om forholdet mellem forskning og uddannelse. De fleste af miljøerne er ikke alene forskningscentre, men har også ansvaret for undervisning og skal dermed dække et fagligt felt, som i de fleste tilfælde vil være bredere end miljøets forskningsprofil. Det kan være et problem, når man er et lille fag. Det gælder både i forhold til grundstudier og forskeruddannelse.

De to eksempler fra Borås og Aalborg med erfaringer i at finde frem til nogle sammen- hængende forståelser af biblioteksfaget viser hvorledes teoretiske overvejelser og forskning kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem de forskellige elementer i den grundlæggende uddannelse til bibliotekspraksis. Nu kan man revidere grunduddannelserne på basis af forskningen og samtidig stille nye spørgsmål til forskningen. I det øjeblik biblioteksforskningsmiljøer får ansvar for grunduddannelsen på området, betyder det også at man skal dække en større faglig bredde end den man kan tilbyde gennem sin egen forskning. Man må ud af huset og finde samarbejdspartnere.

Netværk er nødvendigt

Derfor vil det være relevant at tale om forskellige former for samarbejde mellem de forskellige bibliotekfaglige miljøer i Norden. Der foregår allerede en udveksling af gæstelærere i forbindelse med forskeruddannelse i Sverige og Finland og det kan sandsynligvis udvides til at gælde hele Norden i en form for netværkssamarbejde. En anden form for samarbejde mellem miljøerne kan være i forbindelse med udgivelse af tidsskrift.

De svenske og finske miljøer bruger meget hinanden i forbindelse med forskeruddannelse og giver undervisning og vejledning hos hinanden. I Island er man nødt til at gå ud over landets grænser og studere ved andre landes universiteter og/eller hente gæstelærere fra hele verden. Via fullbright-programmer m.m. henter man gæstelærere fra bl.a. Australien, Alaska og Danmark.

Miljøerne må synliggøre sig!

Tidsskrifterne er vigtige redskaber til at markere sig i forskningsverdenen og få sin forskning frem i offentligheden og til debat blandt fagfolk. Af flere indledere blev det fremhævet, at det var vigtigt at man havde et sted, hvor man kunne vise hvad man kunne, hvor man kunne offentliggøre sit arbejde. Anders Ørom fra Aalborg fortalte således om det danske tidsskrift Biblioteksarbejde, der blev startet i 1979 af en gruppe lærere og bibliotekarer, udgået fra Aalborg. Det er typisk for Biblioteksarbejde og de tilsvarende tidsskrifter i de andre fire nordiske lande, at de er relativ rummelige med hensyn til artiklernes videnskabelige standard. Biblioteksfor- skning er et ungt felt og man har brug for mere debatterende og idéskabende bidrag, der kan stimulere biblioteksforskningen og ikke mindst dialog mellem biblioteksforskere og bibliotekarer. Men samtidig er der i alle fem lande en voksende andel af biblioteksforskning i mere streng videnskabelig forstand. For at vise resten af verden, hvad Norden kan præstere på dette felt og for at få et fælles nordisk forum, der kan læses af alle, der kan engelsk, blev der på workshoppen nedsat en redaktionsgruppe, der skal arbejde videre med en Nordic Yearbook of library, Information and Documentation Research. Den består af professor Sigrún Klara Hannesdottir, professor Lars Höglund, professor Pertti Vakkari, redaktør Niels Windfeld Lund og lektor Anders Ørom. Der er nu efter workshoppen indledt forhandlinger med Scandinavian University Press om udgivelse.

Bibliotekforskningsprogram i Norge!

Mulighederne for at Norge kan bidrage med stof til den nye årbog kan forventes at blive styrket væsentligt, hvis der i løbet af det næste års tid bliver igangsat et biblioteksforskningsprogram under Norges forskningsråd. Ved slutningen af workshoppen blev sløret lettet m.h.t. planerne om et kommende bibliotekforskningsprogram i Norge. Rapporten blev således præsenteret af formanden for det udvalg, som har siddet under Norges forskningsråd og arbejdet med planerne, Harald Jørgensen. (Uddrag af rapporten er publiceret an- detsteds i dette nummer).

Harald Jørgensen fortalte om de foreløbige idéer om et 8 årigt forskningsprogram, hvor man især ville gøre noget for at kvalificere kommende biblioteksforskere med nogle 1-årige op- læringsstipendier og derefter tilbyde en række doktorandprojekter. Man ønskede ikke at lægge sig fast på nogle snævre fagrammer, men ville give forskerne en mulighed for selv at skabe programmets mere konkrete profil. Om placeringen af programmet, sagde Harald Jørgensen, at det ville blive placeret på det universitet, som var hurtigst ude med at tilbyde et passende fagmiljø, hvor man kunne doktorere i biblioteksforskning. Efter workshoppen har Universitetet i Tromsø besluttet sig for at søge at blive vært for dette program ved at oprette et biblioteksfagligt miljø. Så muligheden er tilstede for at Tromsø bliver centret for de kommende års biblioteksforsk-ning!

Et Tromsø-miljø på vej!

Nu da Tromsø-miljøet er på vej til at blive en realitet i løbet af de næste par år, så kan det blive spændende at holde et lignende seminar om 10 år og så høre om hvordan Tromsø-miljøet magtede kunsten at skabe og vedligeholde sig selv.

sist oppdatert 26. mars 1999
av Trond Søbstad Linker til innholdsfortegnelse

1. Årgang :	Nr 1 1994	Nr 2 1994	Nr 3/4 1994
2. Årgang :	Nr 1 1995	Nr 2/3 1995	Nr 4 1995
3. Årgang :	Nr 9 (Db.Nr) 1997	Nr 10 1997	Nr 10b 1998
4. Årgang :	Nr 11(Db.Nr) 1998

Hjem Inholdsfortegnelse Start Abonnere Bestill enkeltnummer