Hele supplikken i original og i maskinskrift

Stormægtigste
Høibaarne Herre,
Allernaadigste Arve Konge!

Gud wære ævig æret for wores Aller-
naadigste Arfve herre og Kongis lychelig ankomst
her til landit, hvilchet fryder og gleder oss Eders Konglig
May estets fattige saa ofte af Jlden Ruinerede Undersaatter her
udj Friderichstad; Allerunderdanigst tachende for dend store
Naade os er Beviist, Understaar os udj Allerdybeste
Underdanighed at nedfalde for Eders Kongl: May estets fødder
med allerunderdanigste Bøn, om Kongl: Naade, at Denne
Byes for hen forunte priuilegier af Eders Kongl: -
May estets allernaadigst maatte worde Confimerede, preiu-
ditzen at faa afskaffet, som er Bemelte Bye till for-
Derfvelsse og en stor hinder til woris opkomst!

1 At Jngen uden Byes folch maatte Bruge nogit Saugbrug
Lastehandling, eller nogen anden Kiøbmandskab, uden alleene
Byens Borgere, efter forrige Byens allernaad igste forunte
Kongl: priuilegier, Saa vel Ao 1682: d: 25 April: 5 og 8 ende
Artichull som andre tider, dessen preiuditze hertil dagss har
wæret Byen saa Nærgaaende, at dend Umueligt kunde Eller
Endnu kand komme sig, Uden saadan preiuditzis afskaffelsse,
Som om fornøden giøris fuldkomelig kand Demonstreris
og Beviisses!

2 Og som ladestæden hvor de fleeste skibe lader, ligger nogit her
fra Byen, og paa Samme Grunde /:proprietærier og landit
tilhørende:/ Nedsætter sig en temmelig deell folch som Bruger

Borgerlig Næring, hvilchet er en stor skade for denne fat-
tige Byes Jndvaanere, Beder vj Allerunderdanigst at
de paa Bemelte lade pladz boende, maatte befalis till
Byen at fløtte, Eller under Wilkorlig straf Ganske maatte
forbydis deris tiltagende Næring og handel, ej der at bruge.
Skulle det i mod forhaabning iche Blifve hindret, wil det
med tiden Blifve Merchelig skade Baade for dennem som
Kand hafve en liden handel her i byen at Ernære sig af,
saa og for de fattige arbeidere som kunde tiene sig nogit
ved skibenis ladning, hvilchet dennem nu ganske Betagis;

3 Det Er ellers at Beklage at de Kongl: Allernaad igste Befal-
ninger, som for hen er Udgifven, om Guarnisonen og dentz
betienter her udj Festningen, der os med Dieris Brygning,
Slagten, Bagning og anden høcherie preiudicærer, iche saa
fuldkommelig Blifver efter lefvit, som skee Burde, Beder
derfore Allerunderd anigst At saadan Kongl: Allernaad igste Befal-
ning maatte Aller naad igst igientagis, og straf sættis for
dennem, som sig der imod forgribe!

4 Og som det kunde wære Eders Kongl: May estets festning
saavel ved Magazinet, som Guarnisonen, og endelig os
fattige Underssatter en stor hielp, dersom oss Allernaad igst maa-
te tilladis friit kiøb paa Slagte fæe fra Sverig eller Wig siden
hvilchet her ellers falder megit Slemt at faae til huushold-
ningen. Da mand i saadan Grænsefestning hoss enhver Under-tiden Burte ssee forraad, Saa Understaar vj os Allerunderd anigst
Jligemaader der om at Bedde Allernaad igst at maa nyde
Lige som paa Fridrichshald!

5 Bedis og Allerunderd anigst at oss Allernaad igst maatte tilladis
At Bygge Endeell ssmaae søe boder her ved Stranden, som udj
en hast kunde nedrifvis Naar førnøden Giøris, udj: hvilche
Mand kunde hafve bevaret et og andit som i huusene iche bør
Wære, og Jmod forhaabning /:det Gud forbyde:/ Ulychelig
Jldebrand oftere skulle paakomme, Mand da iche skulle hafve inden dørrn

Alle sine Ringe Midler og der ofver udj diss Støre Ruin geraa-
De som tilforn/.

6 Og som her ved stædit Jngen Møller eller querner er, hvor ved
korn og Malt kunde Malis, uden de Wandquerne som allee-
ne om Sommeren Brugis at formale Eders Kongl: Mayt estet s-
Magazin Korn paa, Saa Beder vj og allerunderdanigst, at oss
maatte tilladis med tiden at lade oprette en Weyr eller
hestemølle, Jnden eller uden fæstningen, hvor hr. Comendant
Det Best eragter, og det iche er Fæstningen hinderlig, som
Skulle Wære os fattige Jndbyggere en stor hielp, der ellers om
Sommeren hafver fem fierding wejss, og om Winteren 2 ½ Miill
med stor Bekostning at lade formale hvis behøfvis!

7 Som woris Fouragie huusse er Beordret at opsættis uden
Byen, hvorved oss tilføiss Stor Ulempe med Woris Creatures
underholdning J Byen; oss da Allernaad igst maatte Wære frj
tillat at indføre J Byen saamegen Fouragie til Creaturene
som mand med bequem huussverelse kand uden fare hafve
leilighed og Rum till!

8 Og som /:disswerre:/ denne fattige bye alt formange Uløcher
af Jldebrand er ofvergaaen, Daa som Indvaanerne Self er saa
ganske faae og Ringe, at naar saadan Ulyche Begyndis er mand
iche mægtig self at frem bringe de der til behøfvende Mand
skab, hvor fore Allerunderd anigst Bedis at allernaad igst maatte
befalis i saadan tilfælde, os strax maatte assisteris med
100 Mand af de her i Guarnisonen beligende soldatter
Ulychen i saa maader/:Nest Gudz Bistand:/ at faae hindret;

9 Og som Byens Jndvaanere for medelst atskellige mange
Uløcher, merchelig er for mindsket og Udarmet, Da om hans
Kongl: May estet her efter dagss Allernaad igst skulle Behage at
paa Byde enten Baadzmandz Udredninger, Smørskatter,
eller andre desslige, Da aller naad igst maatte tagis i Considera
tion, denne fattige Byes nu megit Ringe og slætte tilstand
at vi allene a'l aduenant imod anden kiøbsteder udj Naade
maatte anseeis og iche paabyrdis at Blifve ved det gamle
Quantum, som Byen er Taxeret for, da dend stoed udj flor og Velstand

Saadan Kongl: Naade/ for hvilchen Gud Allermegtigste Eders
Kongl: May estets Regiering Naadelig wil Welsigne/ afbeder
Vj udj allerbeste Underdanighed
Eder Kongl: May estet woris Allernaad igste
Arfve Konge og Herris

Allerunderd anigste og troe lydigste
Arfve Undersaatter
Aller Ringeste
Tienere

Fridrickstad
d: 30 May Ao 1704/

(19 underskrifter)

Danske Kanselli, Norske innlegg, pk. 57, ad 10. juni 1704.
Foto: Odd Amundsen, Riksarkivet