Hvordan spres kolera – smittestoff eller miasmer?

Side 1
Aarets Begyndelse var mindre end glædelig for vor Bye; den asiatiske Cholera, der i Midten af December var udbrudt, vedblev at skride stadigt fremad, og tiltog mærkelig i hele Januar Maaned. Til Midten af Februar havde den med Hensyn til Antallet af dem, der daglig angrebes, naaet sit Culminationspunkt, - og efter den Tid ikke alene aftog den, men blev ligesom mere ustadig i sine Angreb, idet Antallet vexlede ikke saa ganske lidet fra den ene Dag til den anden. I April bleve Tilfældene alt sjeldnere og sjeldnere, og ophørte endelig ganske inden Maanedens Udgang. Det var saa langtfra, at den mod Slutningen tabte noget af sin Charakter, hverken i Heftighed eller i sit hurtige Forløb, at den snarere frembød hele sit onde Væsen med en Intensitet, der trodsede al

Side 2
Kunst. I min Praktik havde jeg 7 Cholerasyge under Behandling af hvilke 6 vare af den bedre Stand og 3 døde og 4 bleve helbredede, hvorom jeg dengang indsendte en kort Indberetning til Det Kongelige Departement. I Forening med Løberg foretog jeg adskillige Obductioner og anstillede mikroscopiske og chemiske Undersøgelser af de pathologiske Produkter. Resultaterne heraf ere offentliggjorte i Løbergs Afhandling om den asiatiske Cholera i Bergen, hvilken er trykt i 4de Hefte 1849 af Norsk Magazin for Lægevidenskaben.Hvad der især maatte tiltrække sig Lægernes Opmærksomhed, var Maaden paa hvilken den opstod og hvorledes den senere udbredte seg; thi dette var Punkter, der stadigen havde været Gjenstand for de forskjelligste Meninger og for de forskjelligste Foranstaltninger. - Fra nesten ethvert Sted hvor den asiatiske Cholera har hersket i nogen betydelig Grad, gives der Beretninger, som udtale sig snart for dens Smitsomhed, snart alene for dens epidemiske og ikke smitsomme Natur, - og det var saaledes at vente, at ogsaa i Bergen skulde den samme Strid opstaae iblandt Lægerne, hvilken

Side 3
forlængst var begyndt paa mangfoldige Steder i Europa, uden nogensinde at have bragt et fyldestgjørende Resultat. Det være sig nu Tilfældet eller hvad Andet man maatte kalde det, saa viste den asiatiske Cholera sig i Bergen meget hurtig at være af en saadan Beskaffendhed, at den gjorde enhver Strid med Hensyn til dens Smitsomhed overflødig, og det uagtet at de fleste Læger her deelte den Anskuelse, der baade var og muligens er den meest herskende, nemlig at den asiatiske Cholera ikke er contagiøs. Sandelig det kan nok være værd at lægge Mærke til, hvorledes man her af Sygdommen selv er ligesom paatvungen en anden Mening, end den man tidligere havde erhvervet sig af Forfatteres Relationer, og det maa altid have sin store Interesse, at man paa Erfaringens Vei troer at være kommen til en Mening modsat den, man tidligere har havt. For Enhver, der søger Sandheden, har en saadan Omskiften megen Betydning; thi da det nu engang er en Særegenhed ved Mennesket at holde fast paa hvad det har tilegnet sig, saa skal der en Række af overbevisende Omstændigheder til for

Side 4
at vække Tvivl imod en engang fattet Mening, og for fuldkommen at tilintetgjøre denne, maa der anstilles en Mængde Observationer, der ikke alene kuldkaste den tidligere havde Anskuelse, men ogsaa begrunde en ny. Resultaterne af en saadan Forskning maa nødvendigvis nærme sig Sandheden, og forsaavidt burde maaske den Erfaring Lægerne i Bergen formener at være kommen til med Hensyn til den asiatiske Choleras Smitsomhed, have nogen Vægt.Af Medicinens Historie ser man vistnok at fast enhver stor Epidemie har havt sine Forløbere, der væsentligen have bestaaet i Forandringer af telluriske og climatiske Forholde, - og dersom dette skal være nødvendige Betingelser for en Epidemies Udbrud, saa kan man nok endelig her udfinde saadanne Antydninger. Hele Høsten var Veirliget overmaade variabelt; Luften var stundom meget stillestaaende; Heden tildeels trykkende; Aftenerne var ikke saa sjeldent taagefulde, og langt ude i November var Temperaturforandringerne meget pludselige fra 2 °– 12 ° Varme. Men da vi oftere have havt lignende Veirforandringer, og da hine Forløbere vistnok mere tilhøre de genuine

Side 5
Epidemier, saa skulde de sikkert have løbet ubemærket forbi, dersom ikke et fremmed Element, nemlig et Smittestof var bleven indført just paa den Tid, hvor ligesom Alt var skikket for dets Udvikling. - Allerede længe havde man bemærket hyppige Tilfælde af Diarrhoe, Brækning og Colik, Tilfælde, som gjerne hjemsøge os om Høsten, - da pludseligt den asiatiske Cholera udbrød i en fattig Vægterfamilie der boede i en af Byens Udkanter. Det er saa langtfra at dette Sted, hvor den tog sin Begyndelse, kan siges at høre til Byens usunde Localiteter, at det meget mere i hygiænisk Henseende maa ansees for at være et af de gunstigste Punkter, thi det ligger temmelig høit paa Fjeldskraaningen og er ikke tæt bebygget. Vistnok var der stor Fattigdom i omtalte Familie, der tillige skal have været meget skiddenfærdig; men dette er da neppe tilstrækkeligt til at kunne fremavle den asiatiske Cholera. Vare ikke andre Betingelser uundgaaelig nødvendige for dens Dannelse, frygter jeg for at den altfor hyppigt vilde opstaae;

Side 6
men mig forekommer den at være en fremmed Gjæst, der kun ved store Folkebegivenheder forlader sit rette Hjem, for at gjøre Vandringer i fremmede Verdensdele. Dens Invasion i Europa have jo begge Gange været knyttet til forestaaende politiske Omvæltninger, der have foranlediget store Troppesamlinger i Østen. Der er saaledes liden eller ingen Grund til at antage, at en Sygdom, der fra umindelige Tider have tilhørt Indiens Sumper, omkring hvilke den fødes og trives, skulde med Et kunne fremavles i hiin Familie, her under 60de Breddegrad; og for mig idetmindste er dette ligesaa usandsynligt som at Theeplanten nogensinde pludseligt vil fremspire paa vore Marker. Men naar man nu ikke kan antage den asiatiske Cholera’s genuine Fremstaaen i Vægterfamilien, og heller ikke, hverken af den Maade hvorpaa den opstod, eller af det Forudgangne, ligesaalidt som af dens Vandring kan slutte sig til dens Opkomst af forandrede telluriske og climatiske Forholde, - saa bliver der intet Andet tilbage, end at antage, at et Smittestof er indført i Vægterens Huus.

Side 7
At paavise dette til nogen Evidence, har sine store Vanskeligheder, saameget mere som et Smittestofs Tilstedeværelse i Cholera ingensinde er tilstrækkeligt beviist. Ikke destomindre gives der dog nogle Omstændigheder, der hvor svage de end ere, kunne maaskee kaste lidt Lys ind i det Mørke, der indhyller den asiatiske Cholera’s Udbrud i Bergen. Kort før denne Tid ankom hertil flere Skibe fra smittede Steder, navnlig fra Amsterdam, Antverpen og Hamburg, enkelte af disse havde været 5-6 Dage underveis og bleve frie for Qvarantaine, da der angaves at ingen Sygdom havde hersket inden Borde. Med et af disse Skibe ført af Capitain Boye var en Kok, der boede i Nærheden af Vægterfamilien, som havde noget Bekjendskab til hans Moder. Hvorvidt denne Kok har været i nogen nærmere Berørelse med hiin Familie, kan Vægteren selv ikke afgjøre; men at baade denne Vægter og hans Kone paa den Tid vare sygelige, og havde i flere Dage lidt af periodisk Brækning og Diarrhoe er vist. Vægteren selv lægger imidlertid ingen synderlig Betydning i Kokkens Hjemkomst, og antage heller ikke, at denne

Side 8
har ført Smitten med sig, derimod fortæller han, at der er en anden Omstændighed, der gjør det sandsynligt, at det ikke hænger saa rigtigt sammen med Sygdommens Opstaaen i hans Huus, - saaledes udtrykker han sig. Nogle dage før hans Kone blev angrebet, var han af en anden Vægter bleven gjort opmærksom paa, at der sildigt paa Aftenen indfandt sig udenfor hans Huus, en Mandsperson, klædt som Søemand, og som lod til at vente paa Nogen. I Forening med sin Kammerad søgte han forgjæves flere Gange at faae fat paa ham, thi jævnlig tok han Flugten i nogle tilstødende Smug. Vægteren troer med Sikkerhed, at denne Person fik Nattelogie hos hans Kone, og da han troer at være vis paa, efter Udseendet at dømme, at Angjældende ikke hørte til i selve Byen, har han en Slags Mistanke om at hiin Person har indført Sygdommen i hans Huus. Hvad enten nu Kokken eller den apokryphiske Person eller Begge ere komne fra smittet Sted, bliver for Beviisførelsen omtrent ligegyldigt, saalænge man savner et positivt Beviis for at Nogen af dem har gjæstet Vægterens Huus, og dette Beviis

Side 9
vil man maaskee for bestandig komme til at savne, fordi det er begravet med Vægterkonen og hendes Børn. Men det maa tilgives den, der ved Omstændighederne er tvungen til at være Contagionist, at han seer en Forbindelse imellem disse to Personers Fremtræden og Choleraens Udbrud her i Bergen, og det maa ikke synes saa underligt, at han i Vægterfamiliens forudgangne Upasselighed (periodisk Brækning og Diarrhoe) finder de Betingelser at være forhaanden, under hvilke et allerede existerende Smittestof kan udvikle sig. Jeg indseer fuldt vel, at her ikke kan blive Tale om Andet, end en større eller mindre Sandsynlighed, og hvor ringe end denne bliver, faaer den dog altid noget Værd for den, der hverken kan troe paa en under vore Forholde genuin Fremstaaen, ei heller paa en Opstaaen af en særegen epidemisk Constitution i Atmosphæren. Efterat den asiatiske Cholera var udbrudt i Vægterfamilien hengik 8 Dage, inden den viiste sig noget andet Sted, og i den Tid blev Byen ikke erklæret smittet, fordi man smigrede

Side 10
sig med det Haab, at den ikke skulde gaae videre, men efter disse 8 Dage udbrød den i det saakaldte Asyl (et Tilflugtsted for gamle skrøbelige Folk af begge Kjøn), hvorhen den ufeilbarligen var indført af Vægterens Svigermoder, som boede der, men som havde pleiet Vægterkonen og Børnene, og som selv først blev angrebet. I Asylet gik den fra Seng til Seng fra Værelse til Værelse. Imedens den endnu rasede der, opstod ogsaa flere Tilfælde i de Søfarendes Fattighuus, som ligger ganske i Nærheden, og imellem hvilke der er stadig Communication. Fra Fattighuset blev den ført paa Nordnæs, en af Byens Udkanter, modsat der hvor den begyndte, af en gammel Kone, der haabede at undgaae den, og derfor flyttede ud af Fattighuset, men blev ikkedestomindre dens Offer, og saaledes kunde man med Nøiagtighed forfølge dens Gang en lang Tid. Fire af de Tilfælde, jeg havde under Behandling, kunde jeg med Bestemthed paavise at være opstaaede efterat de angrebne Personer havde været inde hos Cholerasyge, og To af dem bragte Smitten ind i deres Familier, hvor Enkelte bleve angrebne. At fortælle enkeltvis de mangfoldige Exemple man havde

Side 11
her i Bergen paa den Smitsomhed skulde blive altfor vidtløftig, - kun saameget er vist, at den her udbredte sig mere ved Smitte, end ved nogen særlig Beskaffenhed i Atmosphæren. Af de her i Bergen gjorte Iagttagelse, synes det at være temmelig sikkert, at der i den asiatiske Cholera udvikler sig et Smittestof, der væsentligen involveres i Excreterne, men hvis Natur forøvrigt er ukjendt. Naar her er sagt at Contagiet fornemmelig skulde indeholdes i de Stoffe, der evaculeredes enten ved Brækning eller Diarrhoe, saa er det fordi at man har mange Exempler paa, hvorledes de Personer, der have behandlet Ting udsatte for hine Stoffes Paavirkning, ere blevne angrebne, ligesom der gives Exempler paa at Huusdyr, samt Fugle, der have opsnappet og spiist Excreterne, ere blevne angrebne af Sygdommen. Det forholder sig neppe anderledes med dette Contagium, end med flere andre, hvorom man ved lidt mere Besked s: f. Ex. Koppe og Syphilis contagiet, at det nemlig ikke formaar at angribe enhver Organisme, thi ikke saa ganske faa Tilfælde synes at hentyde derpaa. Saaledes blev iblandt de Syge, jeg havde under Behandling, en lille Pige 12 Aar gammel, vistnok smittet af en ved Lazarettet

Side 12
Christi Krybbe ansat Porteur. Denne beboede et Værelse i 2den Etage, hvor Pigebarnet boede nedenunder. Hos Porteuren, hvor hun pleiede at vanke, var hun i et Besøg et Par dage efter hans Ansættelse ved Lazarettet, just paa en Tid, hvor han kom hjem derfra. Dagen efter dette Besøg blev Barnet angrebet og døde, og et Par Dage senere blev hendes mindre Søster og Bestemoder angrebne. Denne Familie havde ikke været i nogensomhelst Berørelse med nogen anden Syg, og det synes her som at Porteuren har været Smittedrager. Mange lignende Exemple bleve i den Tid fortalte af de øvrige herværende Læger. - Af hvad jeg her har tilladt mig at yttre, vil det let lade sig forklare, at jeg ikke kan ansee de for vort Land gjældende Cuarantainebestemmelser, for i ringeste Maade at være betryggende imod den asiatiske Choleras Indtrængen, og saavidt jeg har kunnet opfatte Virkningen af dem, har dette noksom vist sig ved denne Sygdoms Opstaaen og Vedligeholdelse i Bergen, hvor unægtelig den hele Qvarantaine kunde været sparet uden mindste Skade. Men da jeg saa langtfra tør tiltroe

Side 13
mine Meninger, en saadan Indflydelse, som nødvendigviis udfordres for at fremkalde Tanken om Forandringer med Hensyn til hine Bestemmelser, saa skal jeg heller ikke opholde Nogen med Forsøg paa at begrunde denne min Formening. - Under Choleraepedemien opstod i Bogbinder Beyers Familie 6 Tilfælde af Pustula maligne, af hvilke 4 endte dødeligt. Da disse ere beskrevne i Norsk Magazin for Lægevidenskaben, tør jeg maaskee henvise dertil, idet jeg fremdeles føler mig overbeviist om, at Hundens Øreflod var Aarsagen til omtalte Pustels Opstaaen. I Maanederne Mai, Juni, Juli og August var Sundhedstilstanden god, omendskjønt Veirliget var yderst ustadigt og overordentlig regnfuldt. October begyndte med enkelte Tilfælde af Miliaria rubra, der længere ud i Maaneden blev alt hyppigere og hyppigere, uden at dog Tilfældene bleve saa mange, at man kunde betegne dem som Epidemie

Side 14
Ogsaa Angina parotidea viiste sig hist og her i October, men blev hyppigere i November saa at i flere Huse angrebes 5-6 Individer. I December blev denne Angina saa almindelig og saa udbredt at man maatte betragte den som Epidemie. Miliaria rubra viiste seg fremdeles paa enkelte Steder, men hverken denne eller Angina parotidea frembøde noget Særegent, der fortjener at omtales.
I Aarets Løb har jeg vaccineret 6 Børn.

Bergen, 1te September 1850
Underdanig
D.C. Danielsen

Til
Det Kongelige Departement
for det Indre. -