Etter at det var ringt til votering i 5 minutter, uttalte

       Presidenten: Stortinget er klar til å starte voteringen.

Votering i sak nr. 1

       Presidenten: Under debatten er det satt fram tre forslag. Det er:

       På grunn av at et relativt stort mindretall forventes å støtte forslag nr. 1, vil presidenten foreslå at voteringen over dette forslaget foretas ved navneopprop. - Ingen innvendinger er kommet mot det, og slik vil det bli gått fram.

       Da skal vi votere over forslag nr. 1, fra Fremskrittspartiet, Kristelig Folkeparti og SV. Forslaget lyder:

       « Forslag nr. 2 i Dok.nr.12 (1995-1996) forslag B om endring i Grunnloven § 59 sjette ledd - bifalles. »

       Grunnlovsforslaget var sålydende:

       « § 59 sjette ledd skal lyde:

       Intet Parti kan tildeles nogen Udjævningsrepræsentant med mindre det har faaet mindst 3 Procent af det samlede Stemmetal for det hele Rige. »

       Presidenten: De som stemmer for forslaget fra Fremskrittspartiet, Kristelig Folkeparti og SV, svarer ja, og de som stemmer imot forslaget, svarer nei.

       Av hensyn til registreringen anmoder presidenten representantene om å svare høyt og tydelig, og at man bestreber seg på å unngå forstyrrende lyder i salen.

       De 83 representanter som stemte mot forslaget, var:

       Mimmi Bæivi, Sylvia Brustad, Einar Olav Skogholt, Erling Brandsnes, Grethe G Fossum, Magnhild Afseth Olrud, Grete Knudsen, Oddvard Nilsen, Gard Folkvord, Lars Arne Ryssdal, Leif Lund, Rita Tveiten, Laila Kaland, Asmund Kristoffersen, Petter Løvik, Karita Bekkemellem Orheim, Hill-Marta Solberg, Gunnar Breimo, Torny Pedersen, Ivar Kristiansen, Odd Eriksen, Arvid Falch, Tomas Norvoll, Haakon Blankenborg, Berit Brørby, Torstein Rudihagen, Reidun Gravdahl, Marit Nybakk, Kristin Krohn Devold, Bjørn Tore Godal, Britt Hildeng, Rune E Kristiansen, Anders C Sjaastad, Inger Lise Husøy, Tore Nordtun, Oddbjørg Ausdal Starrfelt, Jan Petter Rasmussen, Inger Stolt-Nielsen, Kjell Opseth, Astrid Marie Nistad, Sverre J Hoddevik, Sigvald Oppebøen Hansen, Gunn Olsen, Bent Hegna, Ingvald Godal, Bendiks H Arnesen, Synnøve Konglevoll, Svein Ludvigsen, Bjarne Håkon Hanssen, Aud Gaundal, Jon Olav Alstad, Gunhild Øyangen, Trond Giske, Børge Brende, Gunn Karin Gjul, Ola Røtvei, Jørgen Kosmo, Ellen Gjerpe Hansen, Anne Helen Rui, Dag Terje Andersen, Gunnar Skaug, Ane Sofie Tømmerås, Kjellaug Nakkim, Morten Olsen, Signe Øye, Gunnar Halvorsen, Liv Marit Moland, Rolf Terje Klungland, Ansgar Gabrielsen, Anneliese Dørum, Jan Petersen, Vidar Bjørnstad, Sonja Irene Sjøli, Kjell Engebretsen, Grethe Fossli, Jan Tore Sanner, Sverre Myrli, Thorbjørn Jagland, Kirsti Kolle Grøndahl, Trond Helleland, Erik Dalheim, Sigrun Eng, Karl Eirik Schjøtt-Pedersen.

       De 66 representanter som stemte for forslaget, var:

       Olav Gunnar Ballo, Randi Karlstrøm, Ola D Gløtvold, Per Roar Bredvold, Åse Wisløff Nilssen, Karin Andersen, Are Næss, Hans J Røsjorde, Kurt-Arne Langeland, Terje Knudsen, May Britt Vihovde, Ågot Valle, Ingebrigt S Sørfonn, Harald Hove, May-Helen Molvær Grimstad, Lodve Solholm, Modulf Aukan, Jørgen Holte, Leif Helge Kongshaug, Harald T Nesvik, Jan Sahl, Inga Kvalbukt, Lisbeth Holand, Kari Økland, Marit Tingelstad, Rigmor Kofoed-Larsen, Dag Danielsen, Ann Kathrine Tornås, Siv Jensen, Helene Falch Fladmark, Erik Solheim, Torill Haaland Horpestad, Olaf Gjedrem, Øyvind Vaksdal, Unn Aarrestad, Hallgeir H Langeland, Lars Gunnar Lie, Håkon Giil, John I Alvheim, Bror Yngve Rahm, Ivar Østberg, Øyvind Korsberg, Tor Nymo, Johan J Jakobsen, Astri Wessel, Per Sandberg, Christopher Stensaker, Ola T Lånke, Morten Lund, Øystein Djupedal, Per Ove Width, Elsa Skarbøvik, Per Erik Monsen, Øystein Hedstrøm, Odd Holten, Jørn L Stang, Åse Gunhild Woie Duesund, Torbjørn Andersen, Anne Brit Stråtveit, Dagrun Eriksen, Fridtjof Frank Gundersen, Einar Holstad, Ursula Evje, Rolf Reikvam, Tron Erik Hovind, Finn Kristian Marthinsen.

       Følgende 16 representanter var fraværende:

       Ranveig Frøiland (forf.), John Dale (forf.), Hanne Dyveke Søttar Hagen (forf.), Thore Aksel Nistad, Jens Stoltenberg (forf.), Per-Kristian Foss (forf.), Carl I Hagen, Kristin Halvorsen, Inge Lønning (forf.), Einar Steensnæs (forf.), Jan Johnsen (forf.), Gunnar Kvassheim (forf.), Siri Frost Sterri (forf.); Vidar Kleppe, Terje Johansen (forf.), Ulf Erik Knudsen.

       Presidenten: Det skal så voteres over forslagene fra Fremskrittspartiet, og vi tar først forslag nr. 2, som lyder:

       « Forslag nr. 2 i Dok.nr.12 (1995-1996) forslag A.1 til endringer i Grunnloven §§ 57 og 58 andre ledd - bifalles. »

       Grunnlovsforslaget var sålydende:

« § 57 skal lyde:

       Det Antal Storthingsrepræsentanter som bliver at vælge, bestemmes til 171.

§ 58 annet ledd skal lyde:

       157 af Storthingsrepræsentanterne bliver at vælge som Distriktsrepræsentanter og de øvrige 14 som Udjævningsrepræsentanter. »

       Presidenten: Presidenten regner nå med at vi kan bruke voteringsapparatet.

       (Voteringsutskrift kl. 11.15.19)

       Presidenten: Det skal så voteres over forslag nr. 3, fra Fremskrittspartiet , som lyder:

       « Forslag nr. 2 i Dok.nr.12 (1995-1996) forslag C.1 til endring i Grunnloven § 59 sjuende ledd - bifalles. »

       Grunnlovsforslaget var sålydende:

       « § 59 sjuende ledd skal lyde:

       De Udjævningsrepræsentanter som et Parti opnaar, fordeles paa Partiets Lister ved Distriktsvalget paa følgende Maade: Partiets Stemmetal i ethvert Valgdistrikt divideres med Tallene 1 - 3 - 5 - 7 og saaledes videre. Man udelader, i hvert Valgdistrikt, saa mange af de største Kvotienter som det Antal Distriktsrepræsentanter Partiet har vundet i Distriktet. Partiets første Udjævningsrepræsentant tildeles det Valgdistrikt som derefter har den største Kvotient. Den næste Udjævningsrepræsentant tildeles det Valgdistrikt som har den næst største Kvotient, og saaledes videre indtil alle Partiets Udjævningsrepræsentanter ere fordelede. »

       (Voteringsutskrift kl. 11.15.56)

       Komiteen hadde innstillet:

       Forslag nr. 2, Dok.nr.12 (1995-1996), til endringer i Grunnloven § 57, § 58 og § 59, forslag A, alternativ A.1, A.2, A.3 og A.4, forslag B, forslag C, alternativ C.1 og C.2 og forslag D, alternativ D.1, D.2 og D.3, - bifalles ikke.

       (Voteringsutskrift kl. 11.16.43)

Votering i sak nr. 2

       Presidenten: Presidenten antar at vi fortsatt kan bruke voteringsapparatet. Dette er også et forslag om endring i valgordningen og dreier seg om utjevningsmandater.

       Komiteen hadde innstillet:

       Forslag nr. 3 i Dok.nr.12 (1995-1996) til endringer i Grunnloven §§ 58 og 59, forslag forslag A og forslag B, alternativ B.1, B.2, B.3 og B.4 - B.6 - bifalles ikke.

       (Voteringsutskrift kl. 11.17.42)

       Etter at det var ringt til votering i 5 minutter, uttalte

       Presidenten: Stortinget går da til votering.

Votering i sak nr. 3

       Presidenten: Under debatten har Hans J Røsjorde satt fram et forslag på vegne av Fremskrittspartiet. Forslaget lyder:

       « Forslag nr. 5 i Dok.nr.12 (1995-1996) til endring av Grunnloven § 68 forslag A alternativ 2 og § 80 forslag C - bifalles. »

       Grunnlovsforslaget, forslag A alternativ 2, var sålydende:

       « I Grunnloven § 68 skal ordene « den første Søgnedag i October » erstattes med ordene « den tredie Mandag i September ». »

       Grunnlovsforslaget, forslag C, var sålydende:

       « Grunnloven § 80 annet ledd skal lyde:

       « I Overensstemmelse med Regler i den af Storthinget vedtagne Orden, kan Forhandlingerne gjenoptages, men de ophører senest sidste Søgnedag før nyt Storthing sammentræder. » »

       Presidenten: Presidenten antar at vi kan votere ved voteringsanlegget, og det voteres alternativt mellom komiteens innstilling og forslaget fra Fremskrittspartiet.

       Komiteen hadde innstillet:

       Forslag nr. 5, Dok.nr.12 (1995-1996) til endring av § 68 og § 80 i Grunnloven - bifalles ikke.

       (Voteringsutskrift kl. 11.38.11)

       Etter at det var ringt til votering i 5 minutter, uttalte

       presidenten : Da skulle vi være klare til å votere.

Votering i sak nr. 4

       Presidenten: Det skal voteres over forslag som knytter seg til varianter av bindende, alternativt rådgivende folkeavstemning.

       Under debatten har Fridtjof Frank Gundersen satt fram to forslag på vegne av Fremskrittspartiet.

       Presidenten antar at vi kan votere ved voteringsanlegg. - Ingen protester er kommet mot det.

       Det voteres først over forslag nr. 1, fra Fremskrittspartiet:

       « Forslag nr. 7 i Dok.nr.12 (1995-1996) til ny § 82, alternativt § 85 a - alternativ B.1 og B.2 - bifalles. »

       For at vi ikke skal votere over to alternativer samtidig, må forslaget deles opp i to, og vi voterer først over alternativ B.1 og deretter over alternativ B.2.

       Grunnlovsforslaget, alternativ B. 1, var sålydende:

« Ny § 82 skal lyde:

       Når et Forslag er vedtaget af Storthinget, kan en Trediedel af Storthingets Medlemmer indenfor en Frist af tre Søgnedage fra Forslagets endelige Vedtagelse overfor Storhingets President begære Folkeafstemning om Forslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende Medlemmer.

       Et Forslag, som kan undergives Folkeafstemning, jf. 6tte Led, kan kun i det i Led 7 omhandlede Tilfælde stadfæstes af Kongen inden Udløbet af den i 1st Led nævnte Frist, eller inden begæret Folkeafstemning har funnet sted.

       Når det er begæret Folkeafstemning om et Forslag, kan Storthinget indenfor en Frist af fem Søgnedage fra Forslagets endelige Vedtagelse beslutte, at Forslaget skal bortfalde.

       Træffer Storthinget ikke Beslutning i henhold til 3die led, skal Meddelelse om at Forslaget skal prøves ved Folkeafstemning snarest tilstilles Kongen, der derefter lader Forslaget bekendtgøre ved Meddelelse om, at Folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksettes efter Kongens nærmere Bestemmelse tidligst Atten og senest Tretti Søgnedage efter Bekendtgørelsen.

       Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Forslaget. Dersom et Flertall af de i Afstemningen deltagende Borgere, dog minst 25 Procent af samtlige Stemmeberettigede, har stemt mod Forslaget, maa det, for at være gyldigt, vedtages paa ny af Storthinget.

       Folkeafstemning i henhold til denne Paragraph kan ikke begæres angaaende Sager om

a.	at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder;

b.	at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesumme;

c.	Gager og Pensioner til Statens Tjenestemænd;

d.	Valg eller Udnævnelser som ikke gjælde Tronfølgen.

       I særdeles paatrængende Tilfælde kan et Forslag, som kan undergives Folkeafstemning, stadfæstes af Kongen straks efter dets Vedtagelse, når Forslaget indeholder Bestemmelse herom. Saafremt en Trediedel af Storthingets Medlemmer efter i 1ste Led omhandlede Regler begærer Folkeafstemning om Forslaget eller det stadfæstede Forslag, afholdes saadan Folkeafstemning efter foranstående Regler. Forkastes Forslaget ved Folkeafstemningen, kundgjøres dette af Kongen uden unødigt Ophold og senest Fjorten Dage efter Folkeafstemningens Afholdelse.

       De i denne Paragraph omhandlede Forslage gjælde Forslage om Love saavel som almindelige Forslage.

       De nærmere Regler for Begæringer om Folkeafstemning og for Folkeafstemningens Forberedelse og Gjennomførelse gives ved Lov. »

       (Voteringsutskrift kl. 12.06.41)

       Grunnlovsforslaget alternativ, B.2, var sålydende:

       « Som alternativ B.1 med den endring at bestemmelsen inntas som ny § 85a. »

       (Voteringsutskrift kl. 12.07.04)

       Presidenten: : Det skal så voteres over forslag nr. 2, fra Fremskrittspartiet, som er et subsidiært forslag:

       « Forslag nr. 7 i Dok.nr.12 (1995-1996), til ny § 82, alternativt § 85a - alternativ A.1 og A.2 - bifalles. »

       Også her må vi votere i to omganger.

       Grunnlovsforslaget, alternativ A.1, var sålydende:

« Ny § 82 skal lyde:

       Når et Forslag er vedtaget af Storthinget, kan en Trediedel af Storthingets Medlemmer indenfor en Frist af tre Søgnedage fra Forslagets endelige Vedtagelse overfor Storthingets President begære Folkeafstemning om Forslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende Medlemmer.

       Et Forslag, som kan undergives Folkeafstemning, jf. 6tte Led, kan kun i det i Led 7 omhandlede Tilfælde stadfæstes af Kongen inden Udløbet af den i 1ste Led nævnte Frist, eller inden begæret Folkeafstemning har fundet sted.

       Når det er begæret Folkeafstemning om et Forslag, kan Storthinget indenfor en Frist af fem Søgnedage fra Forslagets endelige Vedtagelse beslutte, at Forslaget skal bortfalde.

       Træffer Storthinget ikke Beslutning i Henhold til 3die Led, skal Meddelelse om at Forslaget skal prøves ved Folkeafstemning snarest tilstilles Kongen, der derefter lader Forslaget bekendtgøre med Meddelelse om, at Folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksettes efter Kongens nærmere Bestemmelse tidligst Atten og senest Tretti Søgnedage efter Bekendtgørelsen.

       Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Forslaget. Til Forslagets Bortfald kræves, at et Flertall af de i Afstemningen deltagende Borgere, dog mindst 30 Procent af samtlige Stemmeberettigede, har stemt mod Forslaget.

       Folkeafstemning i henhold til denne Paragraph kan ikke begæres angaaende Sager om

       a. at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder;

       b. at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesumme;

       c. Gager eller Pensioner til Statens Tjenestemænd;

       d. Udnævnelser som ikke gælde Tronfølgen;

       e. Militære, diplomatiske og andre udenrigspolitiske Anliggender.

       I særdeles paatrængende Tilfælde kan et Forslag, som kan undergives Folkeafstemning, stadfæstes af Kongen straks efter dets Vedtagelse, når Forslaget indeholder Bestemmelse herom. Saafremt en Trediedel af Storthingets Medlemmer efter i 1ste Led omhandlede Regler begærer Folkeafstemning om Forslaget eller det stadfæstede Forslag, afholdes saadan Folkeafstemning efter foranstående Regler. Forkastes Forslaget ved Folkeafstemningen, kundgøres dette af Kongen uden unødigt Ophold og senest Fjorten Dage efter Folkeafstemningens Afholdelse.

       Fra Kundgjørelsesdagen er Forslaget bortfaldet.

       De i denne Paragraph omhandlede Forslage gjælde Forslage om Love saavel som almindelige Forslage.

       De nærmere Regler for Begæringer om Folkeafstemning og for Folkeafstemningens Forberedelse og Gjennomførelse gives ved Lov. »

       (Voteringsutskrift kl. 12.07.45)

       Grunnlovsforslaget, alternativ A.2, var sålydende:

       « Som alternativ A.1 med den endring at bestemmelsen inntas som ny § 85a. »

       (Voteringsutskrift kl. 12.08.06)

       Presidenten: Til votering gjenstår nå innstillingens forslag til vedtak. Gjennom de voteringer som er foretatt, har ingen alternativer fått bifall, og votering over innstillingen er følgelig overflødig og bortfaller.

       Da skal vi behandle sakene nr. 5 og 6. Etter ønske fra kontroll- og konstitusjonskomiteen vil presidenten foreslå at sakene behandles under ett - og anser det vedtatt.

       Etter at det var ringt til votering i 5 minutter, uttalte

       Presidenten: Vi er klare til å starte voteringen.

Votering i sak nr. 5

       Presidenten: Under debatten har Harald Hove satt fram et forslag på vegne av Venstre. Forslaget lyder:

       « Forslag nr. 8 i Dok.nr.12 (1995-1996) til ny § 82 i Grunnloven - alternativ 1 - bifalles. »

       Grunnlovsforslaget var sålydemde:

       « Ny § 82 skal lyde:

       Norge er inddelt i Kommuner, som udøve kommunalt Selvstyre.

       Afgjørelser, som berøre et geografisk Omraade og dets Indbyggere, må tages af deres egne folkevalgte Repræsentanter, saafremt ikke almene Hensyn tilsige Beslutninger paa høiere Niveau.

       Det tilkommer Staten at sikre Kommunerne Adgang til egne Indtægter og Midler forøvrigt, som staar i Overensstemmelse med de Opgaver Kommunerne skulle løse. Statlig Kontrol med Kommunerne skal i Hovedsag afgrænses til, at Beslutninger ere i Overensstemmelse med Loven.

       Nærmere Bestemmelser om Kommuneordningen og om Myndigheds- og Ansvarsdelingen fastsættes ved Lov. »

       Presidenten:

Det voteres alternativt mellom innstillingen og forslaget fra Venstre, og presidenten regner med at vi kan votere med voteringsanlegget. - Det ser det ut til å være enighet om.

       Komiteen hadde innstillet:

       Forslag nr. 8 i Dok.nr.12 (1995-1996) til ny § 82 i Grunnloven - bifalles ikke.

       (Voteringsutskrift kl. 12.55.06)

Votering i sak nr. 6

       Presidenten: Under debatten har Morten Lund satt fram et forslag på vegne av Harald Hove og seg selv. Forslaget lyder:

       « Forslag nr. 11 i Dok.nr.12 (1995-1996) til ny § 110 d i Grunnloven - bifalles. »

       Grunnlovsforslaget var sålydende:

       « Ny § 110d skal lyde:

       Stedlig Selvstyrelse udøves ved folkevalgte Organer. Nærmere Bestemmelser herom fastsættes ved Lov. »

       Presidenten: Det voteres alternativt mellom innstillingen og forslaget fra Morten Lund og Harald Hove. Presidenten antar at vi også her kan bruke voteringsanlegget. - Det ser det ut til å være enighet om.

       Komiteen hadde innstillet:

       Forslag nr. 11 i Dok.nr.12 (1995-1996) til ny § 110 d i Grunnloven - bifalles ikke.

       (Voteringsutskrift kl. 12.56.07)

       Etter at det var ringt til votering i 5 minutter, uttalte

       Presidenten: Da er vi klare for votering, og vi starter med sak nr. 7.

Votering i sak nr. 7

       Komiteen hadde innstillet:

       Dok.nr.7 B (1998-1999) - Svar på forslag oversendt fra Stortinget uten realitetsvotering til Regjeringen 2. halvår 1998 - vedlegges protokollen.

Votering i sak nr. 8

       Presidenten: Under debatten har Karin Andersen satt fram tre forslag på vegne av Sosialistisk Venstreparti.

       Karin Andersen - til stemmeforklaring.

       Karin Andersen (SV) : Under debatten og etter debatten har jeg fått signaler fra et flertall i Stortinget om at de støtter intensjonen i forslagene, og ber om at de blir omgjort til oversendelsesforslag.

Presidenten: Karin Andersen har foreslått at de tre forslagene blir gjort om til oversendelsesforslag. Presidenten kan ikke se at hun har noen vektige innvendinger mot det, og foreslår at de tre forslagene gjøres om til oversendelsesforslag.

       Forslag nr. 1 får da følgende ordlyd:

       « Det henstilles til Regjeringen i statsbudsjett for år 2000 å redegjøre for sammenhengen og samhandlingen mellom arbeidsmarkedspolitikken og distriktspolitikken. »

Forslag nr. 2 får følgende ordlyd:

       « Det henstilles til Regjeringen å fremme forslag om en forsøksordning med lokal frihet til å disponere distriktspolitiske virkemidler som en ramme for noen kommuner/fylkeskommuner. Som en del av dette forsøket gis A-etaten i forsøksfylket/kommunene større frihet til å bruke sine ressurser inn i satsingsområdene for forsøket. »

Forslag nr. 3 får følgende ordlyd:

       « Det henstilles til Regjeringen å legge fram forslag til en økonomisk incitamentordning for statlige etater for å fremme etablering av offentlige servicekontorer. »

Presidenten foreslår at disse forslagene oversendes Regjeringen uten realitetsvotering. - Det anses vedtatt.

       Presidenten foreslår at kommunal- og regionalministerens redegjørelse om distrikts- og regionalpolitikken holdt i Stortingets møte 20. april 1999 vedlegges protokollen. - Det anses vedtatt.

Votering i sak nr. 9

       Komiteen hadde innstillet:

Votering i sak nr. 11

       Presidenten: Under interpellasjonsdebatten har Dag Danielsen satt fram et forslag på vegne av Fremskrittspartiet. Forslaget lyder:

       « Stortinget ber Regjeringen arbeide internasjonalt for at det utarbeides et nødrettsinstitutt som klargjør folkerettslig adgang for organisasjoner som for eksempel NATO til å gripe inn mot folkemord. »

       (Voteringsutskrift kl. 23.03.15)